Personalekurser i institutionen

Ved personalekursus i Pædagogisk massage sættes der fokus på selve ”berøringskulturen”. Dersom det er muligt, inddrages modtagerne i en del af undervisningen da det giver større omsættelighed i det daglige arbejde. Personale opøver og praktiserer personale først deres massagefærdigheder på hinanden og derefter drages modtagerne, i det omfavn det er muligt, med ind i forløbet under løbende supervision.

I bladet ”Udvikling” af 1. kvartal 1999, beskriver en institution erfaringer med personalekurser i massage som pædagogisk redskab.

Formål for modtagere

  • Styrkelse af selvværd - gennem oplevelse og bevidstgørelse om sin værdi i sig selv
  • Trivsel - ved ud fra den givne livssituation at oparbejde overskud til positiv udvikling og læring
  • Kropslig bevidsthed - ved oplevelse og bevidstgørelse i og om sin krop
  • Identitet - gennem det at blive respekteret og støttet i en grundlæggende fysisk og psykisk følelse af eksistens
  • Medindflydelse - gennem oplevelsen af at være til og være betydningsskabende i samspillet med en anden.

Formål for medarbejdere

  • Pædagogisk kvalificering - gennem styrkelse af medarbejdernes evne til tilstedeværelse, fordybelse, opmærksomhed og koncentration i arbejdet med modtagere
  • Pædagogfaglig viden - gennem undervisning i fysiologi og psykologi relateret til berøring/massage
  • Metodik - at fremme evnen til at kunne forstå den enkelte modtagers reaktion og varierede forudsætninger med henblik på at få gavn af berøring og pædagogisk massage
  • Massageteknik - undervisning i enkle berørings- og massageteknikker, som kan tilpasses den enkelte modtager.

Formål for arbejdsmiljøet

  • Fælles forståelsesgrundlag gennem egenoplevelser
  • Fælles faglig bevidsthed og motivation
  • Styrkelse af trivsel og sundhed blandt personale.

tilbage